Nyheder

Herunder finder du de seneste nyheder:

29.11.2022

Øgede satser for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse

De stigende benzinpriser og de øgede omkostninger til vedligeholdelse af køretøjer betyder, at Skatterådet hæver satserne for 2023.

Skatterådet fastsætter hvert år satserne for det kommende år. I 2023 kan 1,2 millioner danskere se frem til højere satser for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse. Satserne bliver altid beregnet ved kørsel i bil, uanset om man benytter offentlig transport, kører i bil eller andet.

Satserne for 2022 og de kommende satser for 2023 fremgår af følgende tabeller:

Kørselsfradrag

År Kørsel ml. 25-120 km Kørsel over 120 km
2022 2,16 kr.pr.km 1,08 kr.pr.km
2023 2,19 kr.pr.km 1,10 kr.pr.km

 Du kan få forhøjet kørselsfradrag, hvis du bor i en yderkommune eller på visse småøer og kører over 120 kilometer om dagen mellem bopæl og arbejde.

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil 

År For de første 20.000 km For kørsel over 20.000 km
2022 til og med 30. april 3,51 kr.pr.km 1,98 kr.pr.km
2022 fra og med 1. maj 3,70 kr.pr.km 2,17 kr.pr.km
2023 3,73 kr.pr.km 2,19 kr.pr.km

 Læs mere på Kørselsfradrag (befordringsfradrag) – Skat.dk

 

07.11.2022

Kender du smutvejen til at indberette og betale moms i EU?

Danske virksomheder, der sælger varer og elektroniske ydelser til privatpersoner i andre EU-lande, kan med Moms One Stop Shop-ordningen nøjes med at håndtere moms i ét EU-land.

Moms One Stop Shop er en frivillig ordning, som gør det mere enkelt at følge særreglerne for salg til privatpersoner i EU. Ordningen gør det nemlig muligt for en virksomhed i et EU-land at indberette og betale moms af salg til hele EU.

Den 1. juli 2021 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. Der blev blandt andet indført en fælles EU-grænse på 10.000 euro per år for, hvornår virksomheden skal betale moms i forbrugerens frem for virksomhedens hjemland. Beløbsgrænsen omfatter virksomhedens samlede salg til andre EU-lande ud over salg i virksomhedens hjemland – eksempelvis Danmark. Den nye beløbsgrænse til hele EU er dermed meget lavere end de tidligere beløbsgrænser, der tilmed kun omfattede ét enkelt land.

Stor betydning

Det kan have stor betydning for virksomhederne, når de skal opkræve, indberette og betale moms. Med Moms One Stop Shop kan virksomheden lade sig registrere for salg til private i EU i ét EU-land og indberette og betale moms dér. Virksomheden skal dog være klar til at håndtere de nye regler, der også kan betyde, at virksomheden skal tilpasse sine it-systemer.

Skattestyrelsen har igangsat en kampagne om Moms One Stop Shop-ordningen for at få flere virksomheder til at tilmelde sig ordningen. Læs mere om hvad ordningen betyder for din virksomhed og se, hvordan du tilmelder dig ordningen via dette link:

Momsregler ved salg til private i EU (skat.dk)

 

16.09.2022

Husk bidraget til Barsel.dk

I midten af september modtager selvstændigt erhvervsdrivende den årlige opkrævning fra Barsel.dk. I 2022 er det årlige bidrag på 1.350 kroner.

Det er dyrt at få et barn. Men for selvstændigt erhvervsdrivende har det været ekstra dyrt, fordi barselsdagpenge har været den eneste indtægt under barslen. Derfor blev selvstændigt erhvervsdrivende sidste år omfattet af Barsel.dk med mulighed for at få udbetalt en månedlig kompensation.

Det er ikke kun kommende forældre, der skal betale bidrag til Barsel.dk. Folketinget har vedtaget, at alle selvstændige, der opfylder en række betingelser, skal bidrage til Barsel.dk. Det gælder også selvom indtægten som selvstændig stammer fra eksempelvis udlejning af bolig eller royalties. I midten af september lyder den årlige opkrævning på 1.350 kroner.

Barsel.dk udbetaler refusion til private arbejdsgivere, der udbetaler løn til ansatte på barsel og kompensation til dig, der er selvstændig og selv skal på barsel.

Både refusion og kompensation kommer ud over de barselsdagpenge, man kan få fra Udbetaling Danmark. Når man søger barselsdagpenge på NemRefusion.dk, søger man automatisk også om henholdsvis refusion og kompensation.

 

29.08.2022

Momsfristen nærmer sig

475.000 virksomheder skal indberette moms senest den 1. september. Denne gang gælder det både virksomheder med halvårsfrist og kvartalsfrist.

Er din virksomhed blandt de 475.000 virksomheder, som skal indberette kvartalsmoms eller halvårsmoms, skal du være opmærksom på, at fristen for indberetning er den 1. september. Du skal samtidig være opmærksom på typiske faldgruber. Det gælder eksempelvis:

Et nul skal også indberettes

Selv om din virksomhed ikke har haft aktivitet i den seneste momsperiode, skal du stadig indberette moms. Der skal i disse situationer indberettes et ’0’. Ved manglende indberetning pålægges en afgift på 800 kroner.

Husk fem dages-reglen

Holder du ferie eller er fraværende hen over momsfristen, er det vigtigt, at datoen for betalingstidspunktet sættes til tidligst fem dage før betalingsfristen. Det skyldes, at positiv saldo på Skattekontoen automatisk udbetales til din virksomheds Nemkonto inden for fem hverdage.

Har du momslån eller A-skattelån?

Hvis din virksomhed har et eller flere momslån eller A-skattelån i forbindelse med coronastøtteordningerne, er det ekstra vigtigt at du indberetter til tiden, da du ellers kan risikere at lånet bliver opsagt.

Skattestyrelsen vil generelt gerne hjælpe med at få indarbejdet gode momsvaner. Det kan du læse mere om på: skat.dk/huskmoms.

 

29.06.2022

Nu kan du ikke længere tilgå din bank via NemID-nøglekortet

Bankkunder kan fra 1. juli ikke længere anvende nøglekortet til NemID, men skal i stedet bruge NemID-app, NemID-nøgleviser eller MitID, når de skal bruge netbanken.

Finanstilsynet har påbudt de danske banker at lukke for, at bankkunder kan anvende nøglekort til NemID. Påbuddet træder i kraft fredag den 1. juli, og bankkunder skal for fremtiden anvende NemID-appen, nøgleviseren eller den nye løsning MitID.

Forklaringen er, at nøglekortet ikke er beskyttet mod kopiering eller fotografering, hvilket er et EU-krav.

Enkelte kunder kan dog stadig anvende nøglekortet til at gennemføre stærk kundeautentifikation efter den 30. juni 2022. Kundeautentifikation sikrer, at den der foretager betalingen, også er den der ejer kortet eller betalingsmidlet.

Det drejer sig om bankkunder, der:

  • Er i gang med en 30-dages overgangsperiode til MitID eller har fået udsættelse fra perioden gennem en individuel sagsbehandling, eller
  • Endnu ikke har fået igangsat overgangen, hvis de ikke har anvendt NemID inden for den periode, hvor de kunne blive udtaget til overgang til MitID.

Al brug af nøglekortet skal under alle omstændigheder været stoppet senest den 31. oktober 2022.

 

30.05.2022

Husk at afstemme bogføringen til tiden

Folketinget har vedtaget en ny bogføringslov, som præciserer og skærper kravene til virksomhedernes bogføring. Et nyt krav er, at afstemninger skal foretages senest på datoen for indberetningsfristerne. Nogle af de nye regler træder i kraft allerede den 1. juli 2022.

Den nye bogføringslov gælder som udgangspunkt alle virksomheder og indeholder nye krav og præciseringer, som du skal være særlig opmærksom på. Nogle af lovens bestemmelser træder allerede i kraft den 1. juli 2022, eksempelvis:

  • Virksomheder skal foretage afstemninger for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger og angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter. Det kan eksempelvis være relevant at afstemme registreringerne til likvide beholdninger og varebeholdninger. Afstemninger skal foretages senest på datoen for udløbet af fristerne for indberetninger og angivelser.
  • Definitionen af regnskabsmateriale er udvidet. Det medfører, at du også skal opbevare dokumentation for oplysninger i årsrapportens noter og ledelsesberetning, og at du skal opbevare dokumentation for skøn og vurderinger, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport. Regnskabsmaterialet skal opbevares i fem år.
  • Virksomheder skal i et dokument beskrive virksomhedens procedurer for at sikre, at alle transaktioner løbende registreres, og at regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis. Det skal blandt andet fremgå, hvornår registreringer senest skal være foretaget, og hvilke afstemninger virksomheden foretager, hvordan og hvor ofte. Det skal også fremgå, hvor og hvordan regnskabsmaterialet – og en eventuel sikkerhedskopi – opbevares. Det skal endvidere fremgå hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for procedurerne.

Kravet om at beskrive virksomhedens procedurer gælder ikke for personligt ejede virksomheder og andre virksomheder i regnskabsklasse A, hvis nettoomsætning er under 300.000 kroner.

Ovenstående dele af den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022. Du bør derfor sætte dig ind i de nye regler, så din virksomhed kan leve op til kravene og ikke uforvarende bliver fanget på det forkerte ben i en myndighedskontrol.

 

11.05.2022

Flere virksomheder skal anvende en godkendt revisor

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om skærpet revisorpligt. Hvis lovforslaget vedtages, får flere virksomheder pligt til at benytte en godkendt revisor, når årsrapporten skal aflægges. Det gælder både virksomheder, der befinder sig i en særlig risikobranche og virksomheder, der har en stor balancesum.

En række af Folketingets partier ønsker at øge indsatsen mod svindel i erhvervslivet og sikre, at flere virksomheder efterlever reglerne i skattelovgivningen, selskabslovgivningen og regnskabslovgivningen. I næste uge vedtager Folketinget formentlig en række ændringer til årsregnskabsloven. Ændringerne medfører, at flere aktieselskaber og anpartsselskaber får pligt til at benytte en godkendt revisor.

Selskaber med store balancesummer

Lovforslaget kræver revision af et selskabs årsregnskab, når selskabets balancesum overstiger 50 millioner kroner i to på hinanden følgende år. Et selskab med en balancesum på mere end 50 millioner kroner kan således ikke fravælge revision, uanset at selskabet kun har en lille nettoomsætning og ganske få ansatte. Når selskabet befinder sig i regnskabsklasse B, kan revisionen udføres i form af en udvidet gennemgang.

De hidtidige regler om fravalg af revision, og herunder de gældende størrelsesgrænser, videreføres uændret, men kan altså ikke anvendes af selskaber, hvor balancesummen overskrider 50 millioner kroner.

Selskaber i risikobrancher

Lovforslaget indeholder et helt nyt krav om, at selskaber i særlige risikobrancher skal benytte en uafhængig, godkendt revisor, når årsrapporten aflægges. Kravet gælder dog kun for virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger fem millioner kroner i to på hinanden følgende år. Sådanne virksomheder skal have én af følgende revisorerklæringer på virksomhedens årsregnskab:

  • Erklæring om assistance med regnskabsopstilling
  • Erklæring om gennemgang (review)
  • Erklæring om udvidet gennemgang
  • Erklæring om revision (revisionspåtegning)

Der er indtil videre 11 brancher, som lovforslaget betegner som risikobrancher.

 

27.04.2022

Satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse er hævet

Skatterådet har ekstraordinært besluttet at hæve satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse. De to ordninger benyttes af de 1,2 millioner danskere, som hvert år opnår fradrag for transport mellem hjem og arbejdspladsen eller dem, der får godtgjort erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

De nye satser indebærer, at skatteydere kan få fradrag for befordring på op til 2,16 kroner per kilometer i forhold til, at de efter de nuværende satser kan foretage fradrag for befordring op til 1,98 kroner per kilometer. Den nye sats for kørselsfradraget vil ske med tilbagevirkende kraft og gælde for hele indkomståret 2022.

Befordringsgodtgørelsen stiger også

Ændringen betyder samtidig, at virksomhederne kan godtgøre udgifterne til erhvervsmæssig befordring med op til 3,70 kroner per kilometer i forhold til de nugældende satser, hvor den erhvervsmæssige befordring kan godtgøres med op til 3,51 kroner per kilometer. Det svarer til en stigning på 19 øre. Denne ændring af satserne for befordringsgodtgørelse vil dog ikke ske med tilbagevirkende kraft, men i stedet have virkning fra 1.  maj 2022. Det skyldes, at en ændring af satserne for befordringsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft vurderes at være vanskelig at håndtere administrativt for landets virksomheder samt påføre virksomhederne en ekstra omkostning. En regulering af allerede udbetalte godtgørelser til medarbejderne vil skulle medføre en korrektion af lønkørsler, indberetninger og bogføring.

 

08.04.2022

Ny bogføringslov på trapperne

Et lovforslag til en helt ny bogføringslov er netop fremsat i Folketinget. Lovforslaget præciserer og skærper kravene til virksomhedernes bogføring. Der er nye krav om, at virksomheder skal bogføre i et godkendt digitalt bogføringssystem og krav om at opbevare regnskabsmaterialet digitalt. Samtidig får Erhvervsstyrelsen flere muligheder for at kontrollere virksomhederne.

Forslaget viderefører mange af de grundlæggende krav til virksomheders bogføring, men indeholder også en del nyskabelser. Først og fremmest skal virksomheder bogføre i et digitalt bogføringssystem. Det vil sige, at virksomheder skal registrere transaktionerne digitalt og opbevare registreringer og bilag digitalt.

Kravet om digital bogføring kommer til at gælde for alle selskaber, der har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Endvidere vil kravet gælde alle øvrige virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger 300.000 kroner i to år i træk. Kravet vil således også gælde for personligt ejede virksomheder og interessentskaber med årlig omsætning på mere end 300.000 kroner.

Digitalt bogføringssystem

Virksomhederne skal anvende et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af offentlige myndigheder. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til systemerne og kontrollerer, at kravene bliver overholdt. Der er blandt andet krav om betryggende opbevaring, automatisk sikkerhedskopiering, it-sikkerhed, understøttelse af e-fakturaer og mulighed for kontering efter en offentlig standardkontoplan.

Flere faser

Hvis lovforslaget vedtages af Folketinget i den nuværende form, vil reglerne træde i kraft på forskellige tidspunkter i løbet af de næste år. Nogle af de grundlæggende regler om bogføring træder allerede i kraft 1. juli 2022, men de nye regler om digital bogføring i et godkendt system træder i kraft på et senere tidspunkt, der endnu ikke er endeligt fastlagt.

Det er forventningen, at selskaber, der har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, skal bogføre i et digitalt system fra den 1. januar 2024. Andre virksomheder med nettoomsætning på mere end 300.000 kroner skal bogføre i et digitalt system fra den 1. januar 2026. Virksomhederne og systemudbyderne har altså tid til at omstille sig til de nye krav.

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen nye muligheder for at kontrollere bogføringssystemerne og virksomhedernes bogføringsmateriale. Styrelsen kan herunder kontrollere virksomheder, der endnu ikke har indsendt en årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision. Virksomheder, der overtræder reglerne, kan imødese skærpede sanktioner, herunder markant højere bøder end der tidligere har været givet for overtrædelse af bogføringsloven.

 

28.02.2022

Husk momsfristen 1. marts

Senest den 1. marts skal 470.000 virksomheder indberette halvårsmoms eller kvartalsmoms. Det drejer sig om perioderne 2. halvår 2021 eller 4. kvartal 2021. Hvis din virksomhed har et rentefrit coronalån, er det særlig vigtigt at indberette momsen rettidigt.

Cirka 50.000 virksomheder har mindst ét rentefrit coronalån (momslån eller A-skattelån), og disse virksomheder skal være ekstra opmærksomme på at få angivet rettidigt. Det kan nemlig have alvorlige konsekvenser, hvis virksomheden ikke angiver rettidigt:

  • Skattestyrelsen vil lave en foreløbig fastsættelse af virksomhedens skyldige moms. Dette indebærer blandt andet, at virksomheden ikke kan benytte den betalingsordning, som omtales neden for.
  • Virksomheden vil sandsynligvis miste sit rentefrie lån. Lånet skal i så fald tilbagebetales til skattestyrelsen 14 dage senere.

Virksomheden skal angive momsen, uanset om virksomheden har likviditet til at betale eller ej. Betaler virksomheden ikke samtidig med, at virksomheden angiver momsen, påløber renter.

Mulighed for betalingsordning hvis likviditeten er stram den 1. april

Den 1. april forfalder tre rentefrie momslån og et rentefrit A-skattelån til betaling. Din virksomhed skal altså have tilstrækkelig med likviditet til den 1. april, så virksomhedens coronalån kan indfries.

Hvis din virksomhed har svært ved at finde likviditeten til den 1. april, er der mulighed for at få en betalingsordning på 24 måneder, når Skattestyrelsen den 15. marts åbner for denne mulighed.

Har din virksomhed behov for en sådan betalingsordning, skal du være opmærksom på, at Skattestyrelsen kun tillader én betalingsordning ad gangen. Det vil sige, at hvis din virksomhed i øjeblikket har en betalingsordning, skal den afvikles, inden en betalingsordning på rentefrie lån kan etableres.

Søger din virksomhed om betalingsordningen den 15. marts, vil virksomheden formentlig kunne få både betalingen af moms pr. 1. marts og betalingen af rentefrie lån den 1. april lagt i den samme betalingsordning, som løber over 24 måneder.

Udbetalingsgrænsen på skattekontoen kan være ændret efter 1. februar 2022

Du skal være opmærksom på, at din virksomheds skattekonto automatisk kan være blevet sat til 0 kroner. Hvis udbetalingsgrænsen står til 0 kroner, vil alle virksomhedens tilgodehavender – i form af indeståender på skattekontoen – blive udbetalt til virksomheden. Det kan få uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis din virksomhed indbetaler penge tidligere end fem dage før forfaldsdato. I de situationer vil pengene blive udbetalt til virksomhedens Nemkonto med den konsekvens, at pengene ikke står på skattekontoen til betaling, når momsen forfalder.

Tjek derfor udbetalingsgrænsen, inden din virksomhed indsætter penge på skattekontoen.

 

31.01.2022

To måneders ekstra lånetid

Har din virksomhed optaget et rentefrit momslån med forfaldsdato den 1. februar 2022, er fristen blevet udsat to måneder. Forfaldsdatoen er således udskudt til 1. april 2022.

 Fristen for at betale det rentefrie momslån, der svarer til det indberettede beløb den 1. marts 2021, er blevet udskudt fra 1. februar til 1. april 2022. Derfor skal du være opmærksom på, at du nu kan have tre rentefrie momslån, du skal betale tilbage den 1. april 2022.

Hvis din virksomhed mangler likviditet den 1. april, er der blevet skabt mulighed for, at din virksomhed kan indgå aftale om en udvidet betalingsordning på 24 måneder mod almindeligvis 12 måneder. Muligheden for en 24 måneders betalingsordning åbner den 15. marts til 15. april 2022. Der bliver beregnet renter af en sådan betalingsordning. I øjeblikket er renten 0,7 procent om måneden.

Betingelser for en betalingsordning

Det kræver, at din virksomhed ikke har skattekontogæld, som Gældsstyrelsen er i gang med at inddrage. Er dette tilfældet, skal du betale denne gæld, før du kan oprette betalingsordningen. Derudover må du maksimalt have én betalingsordning ad gangen. Det betyder, at hvis du har andre betalingsordninger på Skattekontoen, der er længere end 1. april 2022, skal denne betalingsordning indfries, før du kan oprette en udvidet betalingsordning.

Når du har etableret en betalingsordning, er det vigtigt, at du overholder alle betalingsrater i betalingsordningen. Overholder du ikke disse, vil konsekvensen være, at dit lån bliver opsagt og betalingsordningen ophører.

Følgende kriterier for at oprette en betalingsordning:

  • Du må ikke have skattekontogæld, der er til inddrivelse.
  • Betalingsordningen kan ikke omfatte toldfordringer.
  • Din gæld skal være på mindst 800 kroner.
  • Betalingsordningen skal starte senest 30 dage efter, den er oprettet.
  • Du må kun have en betalingsordning ad gangen.
  • Du kan ikke ændre din afgiftsperiode, når du opretter en betalingsordning.
  • Eventuelle tidligere betalingsordninger på Skattekontoen inden for den seneste måned skal være overholdt.

Dit lån bliver opsagt, hvis ikke du indberetter eller betaler til tiden

Har din virksomhed et rentefrit lån eller en betalingsordning, er det vigtigt, at virksomheden indberetter til tiden og betaler rettidigt. Hvis din virksomhed glemmer en indberetning, og den manglende indberetning når at blive erstattet af en foreløbig fastsættelse, skal lånet tilsvarende tilbagebetales inden for 14 dage. Skattestyrelsen kan opleves mere strikse end almindeligvis, hvis du har et rentefrit lån. Husk derfor indberetningsfristerne.

Du kan oprette ordningen på skattekontoen under betalingsordning i TastSelv Erhverv.

Rentefrit A-skattelån

Har din virksomhed også optaget et rentefrit A-skattelån for perioden januar 2021, er forfaldsdatoen for dette lån også 1. april 2022.

 

15.12.2021

Befordringsfradraget stiger i 2022

Kørselsfradraget bliver højere i 2022, så hvis du har mere end 12 kilometer til arbejde, stiger dit fradrag. Forhøjelsen skyldes en forventning om stigende benzin- og værkstedspriser.

Har du mere end 12 kilometer til arbejde, kan du opnå et kørselsfradrag på din årsopgørelse, uanset om du tager bil eller andet transportmiddel til arbejde. Kørselsfradraget beregnes på baggrund af en kilometersats, som hvert år tilpasses af Skatterådet.

For 2022 har Skatterådet besluttet at hæve kilometersatsen for befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Baggrunden for forhøjelsen er, at Skatterådet forventer, at benzin- og værkstedspriserne vil stige i 2022. Stigningen i satserne indtræder uanset, at nye biler generelt kører længere på literen end ældre. De nye kilometersatser for kørselsfradraget ser sådan ud:

År Sats for kørsel 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2021 1,90 kr. pr. km 0,95 kr. pr. km
2022 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km

Befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig brug af egen bil

Foruden kørselsfradraget stiger kilometersatserne også for den skattefrie befordringsgodtgørelse, som kan udbetales til medarbejdere, der bruger deres egen bil erhvervsmæssigt. De nye kilometersatser for den skattefrie befordringsgodtgørelse ser sådan ud:

År For de første 20.000 km Sats for kørsel over 20.000 km
2021 3,44 kr. pr. km 1,90 kr. pr. km
2022 3,51 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km

 

30.11.2021

Digital Post bliver nemmere
I første kvartal 2022 lancerer Digitaliseringsstyrelsen en ny udgave af Digital Post. Med den nye løsning bliver det nemmere for dig at tilgå post fra offentlige myndigheder, og løsningen udkommer desuden som en app.

I første kvartal af det nye år lancerer Digitaliseringsstyrelsen en ny udgave af Digital Post. Du har som virksomhed fortsat én postkasse, men med den nye løsning kan du tilgå posten via flere platforme. Det betyder, at du fremover kan læse Digital Post på virk.dk, e-Boks, mit.dk samt den nye app Digital Post. Derudover forventes det også at koblingen mellem CVR-nr. og CPR-nr. bliver bedre. Rent praktisk betyder det, at du får nemmere ved at skifte mellem Digital Post til dig som borger og din virksomhed ved brug af samme log-in.

Automatisk overgang

Overgangen til det nye Digital Post sker automatisk. Det betyder, at de fleste virksomheder ikke skal foretage sig noget. For følgende tre grupper er der ændringer:

  • Hvis din virksomhed eller forening bruger et afhentningssystem, skal du lave en systemintegration til det nye Digital Post for at kunne læse jeres post fra offentlige myndigheder. Det kan din it-leverandør formentlig hjælpe med. Læs mere om det her.
  • Hvis din virksomhed eller forening benytter automatisk videresendelse, skal du beslutte, om du vil anskaffe et afhentningssystem for at læse posten. Alternativt skal du læse posten på en af de forskellige platforme.
  • Hvis du har givet medarbejdere eller eksterne partnere, eksempelvis revisorer eller advokater, adgang til særlige mapper, skal I opdatere disse adgange i Rettighedsportalen til Digital Post. Efter lanceringen er det ikke længere muligt at have delvis adgang. Enten har de adgang til det hele, ellers har de ingen adgang.

Digital Post-appen

Med den nye Digital Post udkommer der også en app, som hedder Digital Post. Den kan du som virksomhed benytte til at tilgå din post på både mobil og tablet.

Med Digital Post-appen kan du blandt andet:

  • Læse, skrive, opbevare, slette og flytte din post fra offentlige myndigheder
  • Finde gamle beskeder fra offentlige myndigheder
  • Hvis din samarbejdspartner har givet dig læseadgang til sin Digital Post, kan du med få klik skifte mellem postkasserne.

Digital post-appen kan downloades i App store og Google Play.

 

15.11.2021

Skatteregler for medarbejdernes julegaver

Som virksomhedsejer kan du give dine medarbejdere julegaver til en værdi på op til 900 kroner. Den gode nyhed er, at medarbejdere som udgangspunkt ikke skal betale skat af julegaver. Derudover kan du i 2021 også forkæle dine medarbejdere med et skattefrit oplevelsesgavekort til en værdi på op til 1.200 kroner.

November og december er gerne tidspunktet, hvor medarbejdere modtager en julegave fra arbejdsgiveren. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på at holde dig inden for beløbsgrænsen på 900 kroner, for at julegaven kan være skattefri. Du skal desuden også være opmærksom på gavens karakter.

Beløbsgrænse på 900 kroner

Som arbejdsgiver kan du i 2021 forære dine medarbejdere en julegave til 900 kroner inklusive moms uden, at de bliver skattepligtige af gaven. Vær dog opmærksom, hvis du i løbet af året har givet medarbejderne yderligere gaver. Der gælder nemlig et årligt loft på 1.200 kroner for gaver til hver af dine medarbejdere. Ender gavernes værdi over 1.200 kroner, bliver dine medarbejdere skattepligtige af de modtagne gaver, eksklusive værdien af julegaven, forudsat værdien af julegaven er maksimum 900 kroner. Yderligere gaver i løbet af året kan eksempelvis være chokolade til påske.

Eksempel skattefri julegave

Du har i løbet af året givet en medarbejder gaver for 800 kroner. Du giver derudover medarbejderen en julegave til en værdi af 500 kroner. Gavernes samlede værdi er derefter 1.300 kroner. Medarbejderen bliver skattepligtig af 800 kroner, da medarbejderen ikke bliver beskattet af værdien af julegaven, hvis den er under 900 kroner.

Eksempel skattepligtig julegave

Du har i løbet af året givet en medarbejder gaver for 300 kroner. Du giver derudover medarbejderen en julegave til en værdi af 950 kroner. Gavernes samlede værdi er derefter 1.250 kroner. Medarbejderen bliver skattepligtig af alle 1.250 kroner, da medarbejderen også bliver beskattet af værdien af julegaven, da den overskrider grænsen på 900 kroner.

Pas på med gavekort

Udover værdien af julegaven skal du også være opmærksom, hvis gaven består i at udbetale kontanter eller består af den type gavekort, som af skattemyndighederne betragtes som kontanter. Det gælder, hvis gavekortet eksempelvis kan indløse gaver fra et så stort sortiment, at det kan sidestilles med kontanter, der kan bruges frit af medarbejderen. I de situationer er julegaven skattepligtig, uanset værdien af gavekortet.

Et gavekort, hvor medarbejderen har adgang til at vælge en julegave blandt udvalgte produkter på eksempelvis en hjemmeside, skal ikke beskattes, og det samme gælder et gavekort til en udpeget menu på en navngiven restaurant.

Lejlighedsgaver indgår også i regnestykket

Har du givet en gave til din medarbejder, som blev gift, fyldte rundt eller i anden anledning modtog en gave, skal du også medregne den gave i beløbsgrænsen på 1.200 kroner.

Arbejdsgiverbetalt gavekort til 1.200 kroner  

Helt ekstraordinært kan dine medarbejdere i 2021 få et skattefrit oplevelsesgavekort til en samlet værdi op til 1.200 kroner. Oplevelsesgavekortet indgår ikke i beregningen af det årlige loft på 1.200 kroner. Det betyder, at du samlet set kan give dine medarbejdere personalegode for 2.400 kroner, uden at medarbejderen bliver skattepligtig af dette. Vær dog opmærksom på, at gavekortet skal være til oplevelser i Danmark eller et andet EU-/EØS-land. Det kan eksempelvis være et hotelophold, restaurantbesøg, koncerter og forlystelser. Gavekortet skal være modtaget i 2021, men må gerne bruges efter 2021. Gavekortet bliver skattepligtigt, hvis medarbejderen sælger gavekortet til kontanter, eller hvis den samlede værdi overskrider 1.200 kroner.

Du kan læse her, hvornår et gavekort er skattefrit eller skattepligtigt.

 

05.10.2021

Vil du omregistrere eller opløse dit iværksætterselskab?

Hvis du har et iværksætterselskab (IVS), skal du meget snart beslutte, om du ønsker at omregistrere selskabet til et anpartsselskab (ApS) og dermed videreføre selskabet, eller om selskabet skal opløses. Du skal træffe beslutningen senest den 15. oktober 2021.

Hvis du beslutter at omregistrere dit IVS til et ApS, skal du forhøje selskabskapitalen til minimum 40.000 kroner. Det kan du gøre på forskellig måde, eksempelvis ved at:

  • Indskyde kontanter i selskabet
  • Indskyde andre værdier end kontanter i selskabet
  • Overføre en del af selskabets reserver til selskabskapitalen
  • Konvertere en del af selskabets gæld til egenkapital

Du kan forhøje selskabskapitalen og videreføre selskabet, selvom egenkapitalen er negativ. Hvis selskabet eksempelvis har opbygget en positiv IVS-reserve fra tidligere år, hvor årsregnskabet viste overskud, kan IVS-reserven anvendes til at forhøje selskabskapitalen, uanset at selskabet ikke har frie reserver. Tal med din revisor om, hvilke muligheder du har for at forhøje kapitalen, og hvilke betingelser du skal opfylde.

Opløsning

Hvis du beslutter at selskabet skal opløses, kan det også foregå på forskellige måder. Én måde er at opløse selskabet ved, at du som kapitalejer afgiver en erklæring om, at al selskabets gæld er betalt, og at du har besluttet at opløse selskabet. Din erklæring skal vedlægges en erklæring fra Told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. De to erklæringer skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, som herefter opløser selskabet.

Udfordringen i denne forbindelse er, at der er op imod et halvt års ventetid på erklæringen, der skal indhentes fra Skattestyrelsen, og det harmonerer jo ikke med beslutningsfristen den 15. oktober. Erhvervsstyrelsen har dog oplyst til FSR – danske revisorer, at det om kort tid bliver muligt at påbegynde nedlukningen af et iværksætterselskab på baggrund af kapitalejerens egen erklæring og kvitteringen på at kapitalejeren har anmodet om erklæring fra skattestyrelsen. Når selskabet modtager den endelige erklæring fra Skattestyrelsen, skal den blot eftersendes til Erhvervsstyrelsen. Denne fremgangsmåde er endnu ikke gangbar, men anbefalingen fra Erhvervsstyrelsen er dog at ansøge om erklæringen fra Skattestyrelsen med det samme. Så har du kvitteringen klar, når Erhvervsstyrelsen åbner for den nye nedlukningsmulighed.

Vær opmærksom på, at der kan være en risiko forbundet med at opløse selskabet ved betalingserklæring. Som kapitalejer hæfter du nemlig personligt for selskabets gæld, hvis det mod forventning viser sig, at selskabet alligevel havde en gæld, på det tidspunkt hvor erklæringen blev afgivet.

Frister

Uanset om du vælger at omregistrere eller opløse dit selskab, skal beslutningen træffes senest den 15. oktober. Herefter har du 14 dage til at anmelde beslutningen til Erhvervsstyresen, det vil sige senest den 29. oktober.

 

29.09.2021

Første bidrag til Barsel.dk skal betales i september
I september får selvstændigt erhvervsdrivende en opkrævning på det første bidrag fra Barsel.dk. I 2021 udgør det årlige bidrag 1.225 kroner.

Det er dyrt at få et barn. Men for selvstændige har det været ekstra dyrt, fordi barselsdagpenge indtil i år har været den eneste indtægt under barslen. Derfor er selvstændige nu blevet omfattet af Barsel.dk og har mulighed for at få udbetalt en månedlig kompensation.

Det er ikke kun kommende forældre, der skal betale bidrag til Barsel.dk. Folketinget har vedtaget, at alle selvstændige, der opfylder en række betingelser, skal bidrage til Barsel.dk og dermed være med til at give selvstændige bedre barselsvilkår

For at få kompensation i 2021 skal du som selvstændig have et skattemæssigt resultat på mere end 231.920 kroner, hvilket er den maksimale dagpengesats.

Mere information
Du kan læse mere om barsel til selvstændige, eksempelvis om beregningen af dit resultat som selvstændig, og om du er omfattet af de nye regler på https://virk.dk/vejledninger/barsel-dk/bdk-nyt-selvstaendig/bdk-betaling-af-bidrag

 

15.09.2021

Du skal først betale rentefrie momslån tilbage den 1. april 2022

Regeringen og et flertal af Folketingets partier er blevet enige om, at fristen for at betale de første rentefrie momslån skal udskydes til den 1. april 2022. Det betyder, at du hverken skal tilbagebetale dine rentefrie momslån den 1. november 2021 eller 1. februar 2022. Derudover har du mulighed for at oprette en betalingsordning på op til 24 måneder.

Fristen for de rentefrie momslån, der skulle betales den 1. november 2021 og 1. februar 2022, er udskudt til 1. april 2022. Derudover kan din virksomhed samle alle momslån og oprette en betalingsordning på op til 24 måneder hos Skatteforvaltningen.

Ændringen af betalingsfristen kræver lovgivning, som forventes at falde på plads i oktober.

Det drejer sig om følgende rentefrie lån, hvor fristen er flyttet:

Lånebeløb – moms Tidligere frist Ny frist
Små virksomheder

(halvårsmoms)

Indberettet rettidigt 2. halvår 2019 1. november 2021 1. april 2022
Små virksomheder

(halvårsmoms)

Indberettet rettidigt for 1 og 2. halvår 2020 1. februar 2022 1. april 2022
Mellemstore virksomheder

(kvartalsmoms)

Indberettet rettidigt for 4. kvartal 2019 1. november 2021 1. april 2022
Mellemstore virksomheder

(kvartalsmoms)

Indberettet rettidigt for 3 og 4. kvartal 2020 1. februar 2022 1. april 2022

Du kan nu afdrage op til 24 måneder

Hvis din virksomhed mangler likviditet, er det muligt at oprette en betalingsordning hos Skatteforvaltningen. Tidligere skulle virksomheden betale inden for 12 måneder. Du kan nu under visse betingelser udvide ordningen til at gælde i 24 måneder og betale via skattekontoen med en rente på 0,7 procent hver måned.

Du kan læse mere om en betalingsordning her.

Dit lån bliver opsagt, hvis ikke du indberetter til tiden

Har din virksomhed et rentefrit lån, er det vigtigt, at virksomheden indberetter til tiden. Dette gælder for moms, men det gælder også for a-skat og lønsumsafgift. Hvis din virksomhed glemmer en indberetning, og den manglende indberetning når at blive erstattet af en foreløbig fastsættelse, skal lånet tilsvarende tilbagebetales inden for 14 dage. Skattestyrelsen kan opleves mere strikse end almindeligvis, hvis du har et rentefrit lån. Husk derfor indberetningsfristerne.

Læs mere om kravene, som du skal opfylde, så dit momslån ikke bliver opsagt

 

28.06.2021

Slut med kontantbetalinger på 20.000 kroner og derover

Folketinget har vedtaget at nedsætte kontantforbuddet for erhvervsdrivende fra 50.000 til 20.000 kroner fra 1. juli 2021.

Den 1. juli 2021 er det slut med at modtage kontantbetalinger på 20.000 kroner eller derover. Tidligere var grænsen 50.000 kroner.

Hvis varens pris er på eller overstiger 20.000 kroner, er det stadig lovligt at modtage 19.999 kroner i kontanter, men resten af betalingen må ikke være kontant. Driver du eksempelvis en smykkeforretning og sælger en ring til 25.000 kroner, må du gerne modtage et beløb under 20.000 kroner kontant, men ikke hele beløbet. Hvis betalingen deles op i henholdsvis 19.000 kroner kontant i en rate og 6.000 kroner kontant i en anden rate, er dette med andre ord ikke tilladt.

Virksomheder, der ikke er omfattet af kontantforbuddet

Banker, realkreditinstitutter, advokater med visse ydelser og godkendte revisorer kan fortsat modtage kontantbetalinger på 20.000 kroner eller derover. Disse virksomheder er til gengæld omfattet af skærpede krav og regler i forhold til at udarbejde risikovurderinger, procedurer, politikker og forretningsgange for at forhindre, at virksomhederne bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Konsekvenserne ved brud på kontantforbuddet
Hvis din bank, realkreditinstitut, advokat eller revisor får kendskab til kontantbetalinger på 20.000 kroner eller derover, kan de være forpligtede til at underrette myndighederne om forholdet. Overtrædelse af kontantforbuddet kan være en dyr fornøjelse med store bøder og straffe til følge, specielt ved gentagne brud.

Kig på dine forretningsgange

Som erhvervsdrivende kan det derfor være nødvendigt at se på nuværende forretningsgange i forhold til håndtering af kontantbetalinger fra kunder. Du kan hermed være med til at sikre mod, at erhvervsdrivende utilsigtet medvirker til andres hvidvask eller terrorfinansiering.

Tag derfor en snak med din revisor, der kan bistå med tilpasning eller etablering af forretningsgangene.

 

31.05.2021

Kniber det med likviditeten?

Tirsdag den 1. juni 2021 skal virksomheder efter planen betale moms for 1. kvartal 2021. Din virksomhed kan dog vælge at låne momsbeløbet og betale beløbet tilbage den 1. november 2022. Du skal dog stadig huske at angive beløbet senest den 1. juni 2021.

Der er igen mulighed for at søge om et rentefrit momslån, der svarer til den moms, din virksomhed har indberettet rettidigt senest den 1. juni 2021. Det betyder, at du kan låne et beløb, der svarer til det, du har indberettet for 1. kvartal 2021 med angivelse og betaling den 1. juni 2021. Hvis du har ændret indberetningen for perioden til et mindre beløb end det oprindelige, vil lånet også blive mindre. Det er nødvendigt, at du foretager angivelsen af moms senest 1. juni 2021. Angiver du ikke rettidigt, kan du ikke komme i betragtning til et rentefrit momslån.

Virksomheder, som ikke har betalt momsen inden fristen, men vil gøre brug af låneordningen, skal være opmærksomme på, at de, uanset lånet er rentefrit, vil blive opkrævet renter og eventuelle gebyrer fra Skattestyrelsen for perioden mellem betalingsfristen og udbetalingen af lånet. Man kan risikere at modtage en rykker i denne periode, da systemet automatisk udsender rykkere, når betaling ikke sker rettidig.

Sådan søger du

Du kan søge fra den 2. juni og frem til den 16. juni 2021 via virk.dk, og du kan forvente svar på din ansøgning i løbet af 12 bankdage. Lånet skal betales tilbage via Skattekontoen senest den 1. november 2022. Hvis du får lånet, er det vigtigt, at du også fremover overholder indberetningsfristen for skat, moms og afgifter, ellers skal du betale lånet tilbage.

Fortsat mulighed for at søge om lån på A-skat og am-bidrag

Der er desuden adgang til at søge om rentefrit lån for A-skat og am-bidrag. Din virksomhed kan søge om et lån, der svarer til den indberetning, som virksomheden indberettede for A-skat og am-bidrag for marts 2021. Du kan søge om lån hertil frem til den 7. juni 2021 via skat.dk

Derudover bliver det muligt at søge om et rentefrit lån for A-skat og am-bidrag for det beløb, som virksomheden har angivet for oktober 2020. Du kan søge om lån hertil i perioden 8. juni – 22. juni 2021.

 

12.05.2021

Betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag er udskudt

I disse coronatider kan din virksomhed have behov for ekstra likviditet. Der er hjælp på vej, da juni-betalingen for A-skat og AM-bidrag samt tilbagebetalingsfristen for A-skattelån udskydes.

Folketingets partier har besluttet at sikre virksomheder ekstra likviditet ved at udskyde fristen for juni-betalingen af A-skat og AM-bidrag til januar 2022.

Derudover flyttes tilbagebetalingsfristen for A-skattelåneordningen med 12 måneder. Her flyttes fristen fra 1. november 2021 til 1. november 2022.

Oversigt over de nye betalingsfrister:

Oprindelig betalingsfrist Ny betalingsfrist
Udskydelse af den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i juni 2021 Små og mellemstore virksomheder

 

Store virksomheder

10 juni 2021

 

 

30 juni 2021

31. januar 2022

 

 

17. januar 2022

Udskydelse af tilbagebetalingsfrist for A-skattelåneordning for indbetalt A-skat og AM-bidrag i januar 2021 Små og mellemstore virksomheder 1. november 2021 1. november 2022

Indberetningsfristerne er stadig de samme

Vær opmærksom på, at indberetningsfristerne for A-skat og AM-bidrag for juni 2021 stadig er de samme. Hvis ikke du indberetter i tide, kan du risikere, at Skattestyrelsen fastsætter et skønsmæssigt beløb og desuden udsteder en afgift på 800 kroner.

Du skal derfor stadig huske at indberette A-skat og AM-bidrag efter følgende frister:

  • Små og mellemstore virksomheder: 10. juni 2021.
  • Store virksomheder: 30. juni 2021.

 

29.04.2021

Ny frist for at indsende årsrapport og selvangivelse 

Erhvervsministeren planlægger at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at en række virksomheder først skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen den 30. juni 2021. Forventningen er, at Folketinget hastebehandler lovforslaget. Samtidig er skatteministeren parat til at forlænge oplysningsfristerne (selvangivelsen) for virksomheder og selskaber frem til den 1. september 2021.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er klar til at give aktieselskaber, anpartsselskaber og andre virksomheder i regnskabsklasse B og C en ekstra måned til at indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, hvis virksomhedens balancedag er den 31. december 2020. Disse virksomheder skal således indsende årsrapporten senest den 30. juni 2021 i stedet for senest den 31. maj.

Enkelte virksomheder får yderligere fristforlængelse, så fristen for indsendelse er den 31. august for årsrapporter med balancedag den 31. december 2020. Følgende virksomheder med balancedag den 31. december, har således i alt otte måneders frist:

  • Virksomheder der har væsentlige aktiviteter i udlandet, og hvor det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde indsendelsesfristen på grund af covid-19
  • Modervirksomheder, som ønsker at anvende årsregnskabslovens § 112 (indsende et koncernregnskab for en højereliggende udenlandsk modervirksomhed), hvis fristen for det udenlandske koncernregnskab er forlænget på grund af covid-19.

Filialer af udenlandske virksomheder, der skal indsende den udenlandske virksomheds årsrapport eller koncernregnskab, kan benytte tilsvarende fristforlængelser, som gælder for andre virksomheder i regnskabsklasse B og C.

Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, har erhvervsministeren mulighed for at forlænge indsendelsesfristerne yderligere, hvis dette bliver nødvendigt – også for virksomheder, der har balancedag frem til 30. juni 2021.

Frister for skattemæssige oplysninger udskydes formentlig også

Skatteministeren har givet udtryk for at være parat til at forlænge oplysningsfristerne for virksomheder og selskaber (frist for selvangivelsen) til den 1. september 2021. Forlængelsen gælder også for visse andre frister i sammenhæng med oplysningsfristen. Skatteministeriet har endnu ikke oplyst, hvilke frister det drejer sig om.

Det er endnu ikke afklaret, om fristen for indbetaling af restskatter rykkes parallelt med udskydelsen af selvangivelsesfristen.

 

26.03.2021

Nye regler stækker forældrekøb

Fra 1. januar 2021 kan du ikke længere opnå gunstige vilkår for forældrekøb i virksomhedsordningen. Eksisterende forældrekøb placeret i virksomhedsordningen kan dog fortsætte.

Fra årsskiftet kan du ikke benytte virksomhedsordningen, når du udlejer en bolig til dine børn. Det er dog fortsat en mulighed at have forældrekøb placeret i virksomhedsordningen, hvis du allerede har benyttet ordningen til et eksisterende køb.

Ændringen medfører, at det fremadrettet er dyrere for dig at investere i forældrekøb til dine børn, da de skattemæssige fordele, som du hidtil har kunnet opnå ved at placere boligen i virksomhedsordningen, nu forsvinder. Du vil således ikke længere kunne opnå fuldt fradrag for renterne i den personlige indkomst, da der vil ske en rentekorrektion, der udligner denne fordel. Denne korrektion medfører, at du får samme fradragsværdi, som hvis der var tale om private renteudgifter i forbindelse med finansiering af en ejerbolig, der fratrækkes i kapitalindkomsten.

Selvom reglerne er målrettet forældrekøb, gælder de også for udlejning til andre nærtstående, herunder dine eller din ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn, børnebørn og disses ægtefæller.

Med ændringen er det blevet en dårligere investering at foretage forældrekøb. Det er dog svært at forestille sig, at ændringen med det samme vil få stor betydning for antallet af forældrekøb set i lyset af det meget lave renteniveau. I den forbindelse er det fortsat vigtigt at være opmærksom på at sætte dit barns husleje på et niveau, som Skattestyrelsen accepterer for boligen, uden at der er tale om en gave til barnet. Det nytter derfor ikke at reducere huslejen til sit barn for at minimere overskuddet og dermed den skattepligtige indkomst, da dette kan sidestilles med en gave.

 

12.03.2021

Nu kan du anvende de nye regler

Hvis du har et IVS, kan du nu endelig anvende de nye regler om omregistrering, som Folketinget vedtog i december 2020. Erhvervsministeren har udstedt en bekendtgørelse, der sætter de nye regler i kraft fra den 26. februar 2021.

De nye regler kræver, at selskabskapitalen forhøjes til minimum 40.000 kroner ved omregistrering af et iværksætterselskab (IVS) til et ApS. Du kan forhøje kapitalen på forskellige måder, eksempelvis ved at indskyde kontanter eller andre værdier i selskabet:

  • Ved indskud af kontanter skal du dokumentere, at pengene er indbetalt til selskabet. Det kan eksempelvis ske ved et bankbilag, der viser, at kapitalen er indbetalt på en konto, som tilhører selskabet eller ved en erklæring fra en revisor eller en advokat.
  • Ved indskud af andre værdier (apportindskud) skal din revisor udarbejde en vurderingsberetning, der dokumenterer, at værdien af de indskudte aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

Mulighed for at undlade at indskyde yderligere aktiver

I nogle tilfælde kan du forhøje kapitalen uden at indskyde yderligere aktiver i selskabet.

Ved en fondsforhøjelse anvender du en del af egenkapitalens reserver til at forhøje selskabskapitalen. Det kan eksempelvis være frie reserver eller den bundne IVS-reserve, som kan være opbygget i de år, hvor årsregnskabet har vist overskud. Ved en fondsforhøjelse skal du således ikke indskyde kontanter eller andre værdier.

Ved en gældskonvertering forhøjes selskabskapitalen ved at konvertere noget af selskabets gæld til selskabskapital. Ved en gældskonvertering giver långiver afkald på sit tilgodehavende og får i stedet anparter i selskabet. Modellen kan også anvendes, hvis du som selskabets nuværende ejer har et tilgodehavende i selskabet. Ved en gældskonvertering skal du således ikke indskyde kontanter eller andre værdier.

De nye regler kræver ikke længere, at selskabets egenkapital ved omregistreringen mindst svarer til selskabskapitalen. Der er således alene krav om, at selskabskapitalen minimum skal udgøre 40.000 kroner. Din revisor skal derfor ikke afgive erklæring om, at kapitalen er til stede. Dermed stilles et IVS som om, at selskabet havde været stiftet som et ApS fra starten.

Fristen er den 15. oktober 2021

Beslutningen om at omregistrere dit IVS til et ApS skal træffes senest den 15. oktober 2021 og skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. Hvis fristen ikke overholdes, vil Erhvervsstyrelsen tvangsopløse selskabet.

 

26.02.2021

Mangler du likviditet til momsbetaling den 1. marts?

Folketinget har netop vedtaget, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at låne et rentefrit beløb, der svarer til den dobbelte moms, der skal afregnes den 1. marts 2021. Du kan anmode om lånene i perioden fra den 17. marts 2021 til den 14. april 2021. Lånene skal tilbagebetales til Skattekontoen den 1. februar 2022.

For at kunne søge momslånet er det vigtigt, at din virksomhed har angivet momsen korrekt og inden for fristen. Det er dog ikke en forudsætning, at momsen er indbetalt. I praksis vil de virksomheder, der har angivet momsen rettidigt og har indbetalt momsen for perioderne og søger om lånet, kunne få udbetalt et tilsvarende beløb som et rentefrit lån fra staten. For så vidt angår de virksomheder, der søger om lånet, som har angivet momsen rettidigt, men ikke har indbetalt den, vil de i stedet få lånet udbetalt som en rentefri henstand på beløbet. Betalingsfristen vil altså blive udskudt. Det afskærer ikke en virksomhed fra at kunne optage det rentefrie lån, at den har en betalingsordning på skattekontoen. Gæld, der er omfattet af en betalingsordning, vil dog blive modregnet, hvis en virksomhed får udbetalt beløb fra det offentlige.

Du vil blive opkrævet renter

Hvis du har en virksomhed og ikke planlægger at indbetale momsen inden fristen, men vil gøre brug af låneordningen, skal du være opmærksom på, at du uanset at lånet er skattefrit, vil blive opkrævet renter fra Skattestyrelsen. Renterne dækker den korte periode mellem betalingsfristen og udbetalingen af lånet. Skatteministeriet har i den forbindelse gjort opmærksom på, at du kan risikere at modtage en rykker i denne periode, da systemet er sat automatisk op til at udsende rykkere, når betaling ikke sker rettidig. Denne skal du blot se bort fra.

Uanset hvordan din virksomheds likviditet ser ud, kan det altså være en god idé at angive momsen inden den 1. marts 2021, hvorved du kan opretholde muligheden for at ansøge om et momslån. Foruden momslånet er låneordningen for A-skat og AM-bidrag også udvidet.

 

31.01.2021

Slut med unoterede aktier i aldersopsparing

Fra og med 1. januar 2021 er det ikke længere muligt at købe unoterede aktier på en aldersopsparing. Eksisterende investeringer skal afvikles inden 1. juli.

Ifølge de gældende regler har du mulighed for at placere en del af din ratepension og aldersopsparing i unoterede aktier eller anparter. Loven nu blevet ændret, så du fra og med den 1. januar 2021 ikke længere må købe unoterede aktier for indeståender på din aldersopsparingskonto. Det er stadig muligt at investere i unoterede aktier i ratepensionsordninger.

Afvikling af allerede foretagne investeringer

Hvis du allerede har investeret i unoterede aktier eller anparter i et aldersopsparingsdepot, skal de afvikles inden den 1. juli 2021. Det gælder ikke bare unoterede aktier i dit eget selskab, men alle aktier, der ikke er børsnoterede.

Afviklingen kan ske ved, at du sælger aktierne eller anparterne, eller du kan købe dem ud for frie midler. Købet skal ske til handelsværdien.

Udlodning inden 30. juni på favorable vilkår

Som pensionsopsparer kan du imidlertid også vælge en tredje mulighed. Du kan vælge at udlodde de unoterede aktier eller anparter til dig selv fra dit depot. Den form for udlodning anses som en udbetaling fra aldersopsparingen med et beløb svarende til værdipapirernes handelsværdi.

Har du er nået pensionsudbetalingsalderen, er udlodningen efter gældende regler allerede skatte- og afgiftsfri. Er du endnu ikke nået pensionsudbetalingsalderen, vil en udlodning af aktier og anparter fra aldersopsparingen efter de tidligere regler medføre en afgift på 20 procent af det udloddede beløb.

Hvis du imidlertid udlodder de unoterede aktier og anparter senest 30. juni 2021, kan denne udlodning ske afgiftsfrit efter en overgangsordning i de nye regler.

 

15.01.2021

Brexit: Husk at registrere din virksomhed

Brexit er nu en realitet. Det er derfor vigtigt, at du registrerer din virksomhed som enten importør eller eksportør, hvis du skal handle med Storbritannien.

Storbritannien er ikke længere en del af EU og har i forbindelse med Brexit nu indgået en aftale med EU. Som et led i den nye aftale skal du huske at registrere din virksomhed korrekt.

EU’s frie bevægelighed gælder ikke i Storbritannien

Hvis din virksomhed udfører tjenesteydelser i Storbritannien – eksempelvis arkitektvirksomhed – kan det fremover blive vanskeligere for din virksomhed at handle med Storbritannien. Det skyldes, at Storbritannien nu ikke længere er en del af EU’s indre marked, og at du derfor kan komme ud for at skulle søge om tilladelse til at udføre dine tjenesteydelser.

For at opnå større vækstpotentiale har de europæiske lande også en aftale om fri bevægelighed inden for data. Som det ser ud nu, forventes denne aftale at ophøre med Storbritannien inden sommeren 2021, hvis der ikke indgås en aftale i den nærmeste fremtid. Det kan betyde, at det bliver mere omstændigt at overføre persondata til Storbritannien. Det kan være relevant, hvis du eksempelvis har et samarbejde om it-support med et firma i Storbritannien, eller hvis du udveksler data mellem Danmark og Storbritannien.

E-handlen er steget markant på grund af Covid-19 pandemien, og EU’s frie bevægelighed for varer kan have bidraget til en øget E-handel for din virksomhed. Skal du fortsætte med at handle med Storbritannien, skal du være opmærksom på, at dine importerede eller eksporterede varer fremover skal registreres, dokumenteres og toldbehandles.

Storbritannien kan desuden stille andre krav til importerede varer end kravene i EU. Du kan derfor opleve, at der stilles nye krav til varer eller emballage, som du eksporterer til Storbritannien.

Sådan bliver din virksomhed klar til at handle med Storbritannien

Har din virksomhed handel med Storbritannien, skal virksomheden registreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk. Registreringen er nødvendig for at kunne importere og lave importangivelser. Det samme gælder eksportangivelser.

Du kan desuden benytte www.virksomhedsguiden.dk, hvor du kan læse mere om konsekvenserne ved Brexit.